Hvorfor skulle vi have en hjemmeside....

Tjaa det var vel egentlig heller ikke meningen.

Men med tele2/get2net´s irriterende politik om at man  ikke længere bare kan abbonere på deres mail service, stod vi pludselig til at miste de mail adresser vi har haft de sidste ca. 12 år.

Som de fleste der kender mig ved, er jeg stok konservativ, jeg hader forandringer i de små faste ting som tlf.nr., mobil nr., og mail. Men da jeg samtidig hader at smide penge væk, var det heller ikke en holdbar løsning at betale 349 kr. om måneden for at beholde de gamle adresser, derfor begyndte jeg at lede efter en holdbar løsning.

Min første indskydelse var naturligvis at genåbne min gamle hotmail adresse, men også her var der sket store forandringer siden sidst, for har man ikke en gammel adresse, skal man nu oprette en "Windows Live Hotmail", denne service er stadig gratis, men skal du kunne bruge den via f.eks outlook ekspress er der kommet et gebyr på 149kr. pr. adresse pr. år.

Da dette for 2 adresser nu ville løbe op i mere end hvad man kan drive et domæne inkl. webhotel for, var løsningen nu klar, i måtte finde et domænenavn. Den proces bragte os igennem nudansk, synonym, franske, spanske, italienske og portugisiske ordbøger, samt en brainstorm på Katrines arbejde, inden vi nåede frem til casarudi.dk. Casa da det betyder hus eller hjem på 8 forskellige sprog, og Rudi da det er mit, min fars og mine sønners mellemnavn (og Katrine til sidst opgav kampen), og det er jo ikke unaturligt at den bliver opkaldt efter familiens nuværende og kommende overhoveder B-)

Gilleleje september 2007

Tja nu er jeg så blevet klogere, har igen fået bekræftet hvor uvidende tele2´s personale er eller måske er det bare deres meget lidt elegante forsøg på at holde på deres kunder.

Status er i hvert fald at alle mine gamle mail adresser her 3 md. efter de skulle have været lukket ned stadig fungerer som de plejer, mit bedste gæt er at de ikke lukker postboksene så længe de bliver tømt/aktiveret jævnligt.

Under alle omstændigheder må jeg dog sige at jeg er glad for at jeg følte mig presset til at oprette dette lille site. Omkostningerne er jo minimale, mailadresserne er sikret, mulighederne er mange og det er da meget hyggeligt at kunne sidde her og komme af med mine udgydelser c",)

Gilleleje december 2007

 

casarudi.dk © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

casarudi.dk